Overvejer du at skifte elselskab?
Er du træt af at betale til store elselskaber med uigennemskuelige priser? Så kan en Vedvarende elaftale være noget for dig.
Rigtig mange danskere har aldrig taget stilling til, hvem der egentlig leverer deres el. Og det betyder, at der kan være mange penge at spare på den rigtige elaftale. Al strøm der leveres i Danmark er nemlig ens – men det er prisen ikke.
At skifte elselskab er heldigvis nemt – og fuldstændigt gratis. Vi sørger for alt det praktiske – du skal bare indtaste dine oplysninger. For det meste tager det blot et par minutter af din tid.
Skift elselskab med 3 lette trin
Det er både nemt, sikkert og hurtigt at skifte din elaftale. Herunder har vi beskrevet hele processen, så du bliver godt klædt på til at tage beslutningen.
1. Tjek bindingsperiode
Tjek først bindingsperioden hos dit nuværende elselskab. Bindingsperioden finder du i aftalen med elselskabet, eller ved at ringe og spørge dem direkte. Som privat elkunde vil din bindingsperiode max være 6 måneder.
2. Tjek dit opsigelsesvarsel
Det er samtidig væsentligt at tjekke om dit nuværende elselskab har et opsigelsesvarsel på din elaftale. Ligesom bindingsperioden finder du også opsigelsesvarslet i din elaftale.
3. Tjek elprisen
Når du har tjekket bindingsperioden samt det potentielle opsigelsesvarsel hos dit nuværende elselskab, er du klar til at skifte til et nyt elselskab. Det er en god ide at tjekke elprisen på dit nye elselskab, da en elaftale med store gebyrer, dyre tillæg eller et dyrt abonnement kan have stor betydning for den samlede elpris. Hos Vedvarende vælger du selv om du vil have en elaftale med abonnement uden spottillæg eller om du foretrækker en abonnementsfri løsning.
Skift elselskab fra dag til dag
Mange tror fejlagtigt, at det er besværligt og uoverskueligt at skifte elselskab. Dette kunne ikke være mere forkert. Faktisk kan du skifte elselskab når som helst du ønsker det.
Din strøm vil gå aktiv den 15. eller den 16. i måneden, hvis du skifter til Vedvarende før den 1. i måneden. Hvis du skifter efter den 1. i måneden, kan du ikke være sikker på, at din aftale aktiveres den 15. eller 16. Det vil stå tydeligt beskrevet, hvornår din nye elaftale går aktiv.
Så snart du har skiftet til dit nye elselskab, aflæses din elmåler, så du ved præcis, hvilket udgangspunkt du har.
Husk, at du senest seks uger efter du har skiftet elselskab har ret til at få en slutopgørelse fra dit tidligere elselskab. Her kan der være penge til overs, som du har krav på at få udbetalt.
Hvor lang tid tager det at skifte elselskab?
Det tager ikke ret lang tid at skifte elselskab. Når du først ved, hvilket elselskab du ønsker at skifte til, tager det faktisk ikke mere end tre minutter, og så er du i gang.
I realiteten kan der dog gå op til en måned før skiftet er helt endeligt, afhængigt af dagen, du foretager skiftet og de administrative processer. Du vil dog aldrig som forbruger opleve strømafbrydelse eller andre udfordringer i forbindelse med skiftet til nyt elselskab. Du vil efter skiftet modtage din første elregning fra dit nye elselskab, som vil inkludere dit forbrug fra skiftedatoen.
Kan man skifte elselskab når man bor til leje?
Det korte svar er ja, man kan sagtens skifte elselskab, når man bor til leje. Ofte vil der i din lejekontrakt allerede stå nævnt et elselskab, men det er vigtigt at være opmærksom på, at du på ingen måde er tvunget til at beholde dette elselskab. Alle med et målernummer har ret til selv at vælge deres elleverandør.
Vi hører ofte, at især unge mennesker har fået den opfattelse, at fordi de har en elaftale igennem deres lejekontrakt, så må de ikke skifte elselskab. Dette passer heldigvis ikke, og du er helt fri til selv at vælge den elaftale, der passer bedst ind i dit behov og budget. Der er ingen grund til at betale for meget for strømmen.
Skift elselskab og spar penge
Har du helt styr på alle udgifterne til din strøm? Eller er du ligesom 80% af befolkningen og har ikke lige fået sat dig ind i, hvor dyr din strøm egentlig er?
Der kan være mange penge at spare i at skifte elselskab til et, der er mindre og billigere. Men hvordan finder du frem til det bedste elselskab?
I Danmark har der været frit valg af elselskab siden 2003, og derfor findes der i dag cirka 50 elselskaber, der alle gerne vil sælge strøm til dig. Vi forstår derfor godt, at det kan virke uoverskueligt at finde din næste elleverandør.
På siden elpris.dk, som Forsyningstilsynet står bag, får du et overblik over de elselskaber, der leverer strøm i dit område. Du kan sortere på boligtype, variabel eller fast pris, klimapåvirkning og meget mere.
Forsyningstilsynet er en offentlig, uafhængig myndighed, som elselskaberne er forpligtede til at indberette alle deres produkter til. Enhver prisændring skal indberettes straks. Ved regelmæssigt at tjekke markedet og være opmærksom på dine egne behov kan du sikre, at du får mest muligt ud af dit elselskab og muligvis spare penge i processen.
Men hvad med mit tv og internet?
Er din elleverandør også din tv- og internetleverandør? Og er du bekymret for, om disse services bliver påvirket af, at du skifter til ny elleverandør? Det skal du ikke være. De tre ydelser er ikke afhængige af hinanden, og derfor vil et skifte til Vedvarende som dit nye elselskab ikke påvirke hverken dit tv-signal eller din internetforbindelse.
En Vedvarende grøn elaftale
Her hos Vedvarende mener vi, at navnet forpligter. Derfor har alle vores kunder mulighed for at vælge udelukkende at få grøn strøm. Helt konkret foregår det på den måde, at vi opkøber CO2 certifikater for hver kWh vores kunder bruger. Det, synes vi, er grøn fornuft.