Du ved det helt sikkert godt; der findes både noget der hedder strøm til fast pris og strøm til variabel pris. Men hvad er det nu lige, de to begreber dækker over? 

En fast elpris betyder, at du betaler samme pris for din strøm døgnet rundt. Den pris betaler du i al den tid din elaftale gælder. Efter de seneste års udsvingninger på strømpriserne, er de fleste elselskaber, der tilbyder el til fast pris, gået over til kun at lave kvartalspriser, og altså ikke længerevarende faste priser på el som tidligere har været tilfældet. Det vil sige, at du i tre måneder ved lige præcis, hvad du betaler for din strøm. Til gengæld har du ikke mulighed for at bruge den billige strøm, når priserne i løbet af dagen svinger. 

En variabel elpris giver dig derimod mulighed for at tilpasse dit elforbrug til de tidspunkter, hvor prisen på el er lavest. Derudover vil den gennemsnitlige pris på strøm ofte være lavere end prisen på aftaler om faste elpriser.

De fleste sparer penge med en variabel elpris

De fleste elforbrugere vil kunne spare penge på deres el ved at vælge en elaftale med variabel elpris. Hvorfor? Fordi den variable elpris er koblet direkte til markedsprisen på strøm. Når udbud og efterspørgsel ændrer sig, hvilket sker løbende gennem dagen, afspejles dette i den pris, du betaler som forbruger. I perioder med lav efterspørgsel eller høj produktion kan den variable elpris derfor være særdeles lavere end den faste pris.

Derudover giver en variabel elpris incitament til at tage en større interesse i dit elforbrug og forbrugervaner. Når du har adgang til elprisen time for time, kan du tilpasse dit forbrug til de tidspunkter, hvor elprisen er lavest, for eksempel ved at oplade din elbil om natten eller køre en tøjvask på mere skæve tidspunkter.

Få 100% variabel strøm med Vedvarende

Hos Vedvarende udbyder vi kun elaftaler med 100% variabel strøm. Vi mener nemlig, at dette er den billigste og bedste løsning for vores kunder, og derfor kan du udelukkende få en elaftale med variabel elpris her hos os.

Hold øje med vejret – når strømmen er billig, er den oftest grøn

I Danmark producerer vi meget strøm. Det gør vi primært ved at udnytte vores vedvarende energikilder såsom vindkraft – det blæser nemlig ret ofte her i landet. Og når der blæser meget, produceres der meget strøm. Og når der produceres meget strøm, så er den billig. Derfor kan du faktisk nogle dage forudse, om din elpris bliver lidt billigere, hvis du holder lidt øje med vejret og planlægger dit elforbrug efter det. En stor bonus ved, at vi her i landet er blevet så gode til at producere strøm er, at den strøm der produceres samtidig er grøn. Derfor, når strømmen er billig, så er den for det meste grøn og fra vedvarende energikilder. 

Vælg en grøn elaftale fra Vedvarende

Her hos Vedvarende vil vi gerne have, at alle vælger strøm fra vedvarende energikilder. Men vi ved også godt, at det ikke er alle der har muligheden for at betale den lille ekstra pris grøn strøm kommer med. Derfor er det hos os frivilligt, om man ønsker at tilkøbe 100% grøn strøm via CO2 certifikater. Uanset hvad du vælger, kan du altid rette din elaftale til.