Få billig el med en Vedvarende elaftale

Der er som bekendt ingen forskel på dyr og billig strøm. Derfor er der absolut ingen grund til at betale overpris for den strøm, der kommer ud af dine stikkontakter derhjemme. I Danmark har vi omkring 50 elselskaber, der ønsker at servicere kunderne. Så hvordan sikrer du dig, at du får den billigste strøm? 

Det første du skal gøre er naturligvis at finde ud af, hvem der leverer din strøm i dag og hvad du giver for den. Dernæst skal du undersøge, om der er andre elselskaber, der kan levere billigere el. 

Vidste du for eksempel, at prisforskellen mellem den billigste og den højeste elpris hos mange udbydere udgør i omegnen af 30 øre pr. kWh? Det lyder måske ikke af meget, men over et helt år kan det faktisk betyde en hel del penge. Penge, som du kunne bruge på noget langt sjovere. For at gøre det mere klart: Hvis du udelukkende ser på forskellen på elpriserne fra de dyreste elselskaber til de billligste, kan en helt almindelig gennemsnitlig dansk familie med et årligt elforbrug på 4.500 kWh spare op til 1.200 kr. hvert år bare ved at skifte elleverandør fra den dyreste til en af de billigste. Billig el er bare sjovere. 

Med en Vedvarende elaftale er du garanteret billig el fra dag 1, så skift allerede i dag ved at klikke på knappen herunder. Det tager kun 3 minutter, så er du i gang.

Hvorfor vælge billig el fra Vedvarende? 

Hvis du vil have billig el fra vedvarende energikilder, skal du vælge Vedvarende. Her går vi hverken på kompromis med elprisen, servicen eller miljøet. Vi har gjort det nemt for dig at vælge udelukkende at få strøm fra grønne energikilder. Du vælger nemlig selv, om du ønsker dette inde på vores tilmeldingsside. 

Grøn strøm kommer med en lille ekstra månedspris, fordi der skal indkøbes CO2 certifikater der opvejer dit forbrug. Men vi ved også godt, at det ikke er alle der lige nu er i en situation, hvor de har mulighed for at betale ekstra, uanset hvor lille beløbet er. Derfor er det ikke obligatorisk at vælge en grøn elaftale. I stedet er det et aktivt tilvalg, som flere af vores kunder allerede har lavet. Helt frivilligt. Og vælger du i første omgang grøn strøm fra, så bare rolig. Langt det meste strøm, der produceres i Danmark, er grønt i forvejen og kommer fra vedvarende energikilder som vind og sol. 

Ønsker du som kunde hos os på et senere tidspunkt at tilkøbe ren grøn strøm, så kan du altid med få klik opdatere din Vedvarende elaftale til at blive en Grøn Vedvarende elaftale.

Hvornår er el billig? 

I Danmark afhænger elpriserne af flere forskellige faktorer, herunder tidspunkt på dagen, ugedagen, årstiden og markedsforholdene. Elpriser kan således variere i løbet af dagen afhængigt af forbrugsmønstre og produktion. Generelt kan man sige, at el er billig i løbet af nattetimerme, typisk mellem kl. 1 og kl. 4. Simpelt hen fordi, der er færre, der bruger strøm på det tidspunkt. Ligeledes er strømmen også billig mellem kl. 11 og kl. 14 i dagtimerne af samme årsag. Disse tidspunkter er derfor optimale til at programmere for eksempel vaskemaskinen eller opvaskemaskinen til at starte. 

Elpriserne kan også variere fra årstid til årstid, og typisk er der billigere el i sommerperioden i forhold til vinterperioden. Vi har brug for mindre lys ligesom behovet for opvarmning er mindre om sommeren, hvilket skaber lavere efterspørgsel. Vejret spiller også ind, og på blæsende dage er der ofte meget billig el, da vores vindmøller her i Danmark producerer mere strøm. 

Sådan får du (også) billig el

Har du også lyst til at skifte til et elselskab med billig el? Så er en Vedvarende elaftale måske noget for dig. Med en billig elaftale kan du også begynde at spare penge på dine elregninger hver måned. 

Hos Vedvarende opererer vi udelukkende med variabel el. Det vil sige, du selv til en vis grad kan påvirke, hvor stor din elregning bliver. Med en elaftale om variabel el, kan du nemlig selv styre, om du vil bruge strøm mens den er billig og spare mere på den mens den er dyr. Det, synes vi, er sund fornuft. På den måde kan vi også bruge den bæredygtige grønne strøm mens den er billig, og dermed være med til at understøtte produktionen af den.

Et elselskab med en lokal tilgang skal sikre billig el

Vedvarende er et nyt elselskab, med vores rødder dybt begravet i den nordjyske muld. Vi synes ikke, nogen skal betale mere end højst nødvendigt for el, og derfor tilbyder vi billig el til hele landet. Vores tilgang som et lille lokalt elselskab betyder, at vi kan skære unødige omkostninger væk og koncentrere os om det, der virkelig betyder noget – at levere stabil og billig el til dig. Vi prioriterer gennemsigtighed i vores prissætning, så du altid ved, hvad du betaler for. Det er blandt andet derfor, vi har fravalgt binding på vores elprodukter.

Når du vælger Vedvarende som dit elselskab, vælger du ikke kun en billig el-leverandør. Du vælger også et selskab, der værdsætter lokalsamfundet og den bæredygtige fremtid for vores planet.